Der er endnu en gang dårligt nyt til Luis Suárez.
Liverpools angriber Luis Suárez er anklaget for "dårlig opførsel" i mandagens Premier League-kamp, hvor spilleren fra Uruguay angiveligt gav Fulhams fans fingeren i en kamp, Liverpool tabte 0-1.
Det engelske fodboldforbund (FA) meddeler, at Suarez er anklaget "i forhold til den angivelige gestikulation mod Fulhams tilhængere til sidst i kampen."
FA har ifølge nyhedsbureauet AFP givet Luiz Suarez en frist til på mandag, hvor han senest kan svare på anklagen.
Det er anden gang på kort tid, at Luis Suárez trækker negative overskrifter i det engelske.
Tidligere på sæsonen blev angriberen anklaget for at have ytret racistiske bemærkninger til Manchester United-forsvareren Patrice Evra.
Den sag kører stadig.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned