Super Bowl-mestrenes ejer er anklaget for at købe sig til sex
New England Patriots ejer, Robert Kraft, løfter trofæet, efter at klubben 3. februar vandt Super Bowl. Foto: Usa Today Sports/Ritzau Scanpix
Usa Today Sports/Ritzau Scanpix
New England Patriots' ejer, Robert Kraft, er anklaget for at købe sig til seksuelle ydelser på massageklinik.
NFL-holdet New England Patriots kunne tidligere på måneden juble over Super Bowl-sejren, men nu trækker en sag skygger over klubben.
Holdets ejer, Robert Kraft, som også er ven med USA's præsident, Donald Trump, er blevet sigtet for at betale for seksuelle ydelser.
Det oplyser politiet i Jupiter i den amerikanske delstat Florida.
Den 77-årige forretningsmand blev anklaget i forbindelse med en undersøgelse af en ulovlig massageklinik i byen, der ligger cirka 145 kilometer nord for Miami. Det siger Jupiters politidirektør, Daniel Kerr.
I alt er 25 mænd blevet anklaget i sagen. Der er videomateriale, der beviser, at de har betalt sig til seksuelle ydelser.
Politiet siger, at de anklagede har betalt mellem 388 og 520 kroner for ydelserne. Myndighederne vil overgive sagen til statsadvokaten.
Ifølge mediet NBC News har en talsmand for Kraft afvist, at der er hold i sagen.
- Vi benægter kategorisk, at Kraft er involveret i ulovlig aktivitet. Da det er et retligt anliggende, har vi ikke yderligere kommentarer, siger han.
3. februar vandt New England Patriots Super Bowl, da holdet besejrede Los Angeles Rams med 13-3.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned