Suveræn Asgreen forsvarer DM-titel i enkeltstart
Kasper Asgreen, her ved det nyligt overståede VM i enkeltstart, kan nu kalde sig dansk mester i både linjeløb og enkeltstart i 2020. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Mens mange af World Tour-kollegerne var optaget andetsteds, var Kasper Asgreen overlegen ved DM i enkeltstart.
Kasper Asgreen (Quick-Step) havde ingen problemer med at forsvare sin DM-titel i enkeltstart, da området omkring Slagelse lørdag lagde asfalt til årets coronaudsatte kamp mod uret.
Den forsvarende mester var bedst allerede ved første mellemtid, og herfra udbyggede han blot føringen hele vejen til mål til den tidligere danske mester Martin Toft Madsen fra BHS-PL Beton Bornholm.
Bronzen gik til Toft Madsens holdkammerat Frederik Muff.
- Jeg synes, jeg er kommet rigtig godt ud af Touren, siger Kasper Asgreen til feltet.dk efter sin sejr.
- Til VM kunne jeg stadig godt mærke Tour-benene lidt, men den sidste uges tid er jeg virkelig kommet ovenpå, og jeg synes, jeg har responderet rigtig godt på det.
25-årige Kasper Asgreen vandt tidligere i år også DM i linjeløb, og dermed kan han det kommende lille års tid iklæde sig Dannebrogstrøjen, uanset om han skal sidde i et felt eller køre enkeltstart.
Der var meget vind på ruten, men forhåndsfavoritten var bare alle konkurrenter overlegen.
Ved første mellemtid var han 19 sekunder hurtigere end Martin Toft Madsen, og Asgreen øgede sit forspring for hver eneste mellemtid.
I mål var han 1 minut og 38 sekunder bedre end Toft Madsen og demonstrerede, at han var i sin helt egen liga lørdag.
Asgreen kunne da heller ikke tillade sig at slappe af. På den anden af de to omgange på ruten anede han nemlig ikke, hvad afstanden var.
- Jeg ved ikke, om vi ikke fik mellemtiderne på anden runde, eller de bare ikke sagde dem, men i hvert fald hørte jeg kun mellemtiderne på første omgang, fortæller Asgreen.
- Så jeg kørte, hvad jeg kunne hele vejen rundt, og så satsede jeg på, det var nok.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned