Efter at have set næsten uovervindelige ud i indledende runde ved EM kom de norske håndboldkvinder ned på jorden igen, da holdet tabte 19-24 til Sverige.
De norske storfavoritter var svækket af, at tre spillere var sengeliggende med dårlig mave. Men derfor forventede de fleste nok alligevel, at de resterende 13 kunne ordne svenskerne.
Det kunne de ikke, og det var i høj grad den svenske keeper Cecilia Grubbströms skyld. Hun stod en pragtkamp i målet og formåede endda at gribe nordmændene ud at par gange.
I den anden ende var FC Midtjyllands Linnea Torstensson og den tidligere Horsens-fløj Annika Wiel Fredén i hopla. De lavede henholdsvis syv og seks mål.
Svenskerne gik til pause med en 12-6-føring, og selv om nordmændene mod slutningen kom tættere på, fik de aldrig kontakt.
Dermed har Sverige vundet fire kampe af fire mulige og har lagt sig i spidsen af sin mellemrundegruppe med to points forspring til Norge.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie