Svensk teenager skifter til Brøndby i juni
Gustaf Nilsson på 197 centimeter skifter fra sommer Falkenbergs FF ud med den københavnske vestegn.
Der er gang i oprustningen på angriberfronten i Brøndby fredag.
Klubben meddeler, at man fra sommer har sikret sig det tårnhøje svenske talent Gustaf Nilsson fra Falkenbergs FF på en fire år lang kontrakt. Aftalen gælder fra 13. juni.
Tidligere fredag købte Brøndby angriberen Kamil Wilczek i Serie A-klubben Carpi. Den kontrakt gælder omgående.
18-årige Gustaf Nilsson måler 197 centimeter, men han kan meget andet end at være god med hovedet, siger Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, til klubbens hjemmeside.
- Gustaf er atletisk og usædvanligt adræt af en høj spiller at være, og så er han hurtig med fødderne.
- Men lige så vigtigt er han utrolig sulten efter at lære endnu mere og udvikle sit spil, og derfor er den fireårige kontrakt også et udtryk for, at vi tænker langsigtet, da han er en spiller, som har et udviklingspotentiale til at gå hen og blive en profil, siger Troels Bech.
Når Gustaf Nilsson skifter til Brøndby passer det med, at andre angribere har kontraktudløb. Ronnie Schwartz' lejeaftale udløber, og det samme gør Johan Elmanders kontrakt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned