Svensker sætter ny Ironman-rekord i København
Patrik Nilsson vandt, mens en brite og en brasilianer blev nummer to og tre. Ingen danskere endte i top fem.
Det var en svensker, der søndag løb med sejren ved ironman-stævnet i København - den såkaldte KMD Ironman Copenhagen.
Pro-triatleten Patrik Nilsson satte ikke bare stævnerekord til dagens stævne. Foran de mange tilskuere langs ruten i København satte han med tiden 7 timer, 49 minutter og 18 sekunder også den femtehurtigste tid i verden nogensinde.
Anden- og tredjepladsen gik til henholdsvis britiske Will Clarke og Fabio Varvalho fra Brasilien. Der var ingen danskere blandt de fem bedste.
Den tyske forhåndsfavorit og indehaver af næsthurtigste tid i verden, Andreas Raelert, lå længe til en plads på podiet, men tyskeren gik ned på løbet og sluttede som nummer syv.
Den tidligere rekord i København stod danske Henrik Hyldelund for. Danskeren gennemførte i 2014 i tiden 8 timer, 3 minutter og 39 sekunder.
Hos kvinderne vandt danske Katrine Meldgaard i tiden 9 timer, 37 minutter og 53 sekunder. I modsætning til herrerne stillede ingen af de kvindelige deltagere op som professionelle.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie