Svensker sparker Barcelonas fodboldkvinder i CL-finalen
FC Barcelona vandt 2-0 ude over Chelsea og er dermed klar til Champions League-finalen med samlet 2-1.
FC Barcelona er som det første hold klar til finalen i fodboldkvindernes Champions League.
Lørdag aften vandt den spanske storklub med 2-0 ude over Chelsea og avancerer med samlet 2-1.
Chelsea havde ellers leveret en kæmpe overraskelse ved at vinde 1-0 i Barcelona for en uge siden, men spanierne gik ikke i fælden igen.
Svenskeren Fridolina Rolfö scorede det afgørende mål, da hun et kvarter før tid omsatte et straffespark til 2-0. Hun fikserede keeperen og sparkede til sin egen venstre side, før hun kunne juble foran de mere end 40.000 tilskuere på Stamford Bridge.
I første halvleg havde den spanske landsholdsspiller Aitana Bonmati gjort det til 1-0. På kanten af feltet driblede hun sin oppasser, men havde også heldet, da hendes afslutning blev rettet af og gik i mål.
Efter en times spil blev Chelsea så reduceret til ti spillere, da canadieren Kadeisha Buchanan fik sit andet gule kort for en stempling.
Søndag bliver det afgjort, om Barcelonas finalemodstander bliver Paris Saint-Germain eller Lyon. Sidstnævnte vandt den første semifinale 3-2 på eget græs.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned