52-årige Erik Hamrén skifter ikke sit nuværende job i norske Rosenborg ud med tjansen som svensk landstræner fra næste år. Forhandlingerne mellem den tidligere AaB-træners klub og det svenske fodboldforbund, SVFF, strandede ved middagstid fredag.
- Desværre kan vi konstatere, at parterne står alt for langt fra hinanden til, at der kunne opstå en mulighed for, at Erik Hamrén skulle blive vores næste landstræner, siger formand for SVFF, Lars-Åke Lagrell, i en pressemeddelelse.
Heller ikke hos Rosenborg mener bestyrelsesformand Terje Svendsen, at der var mere at gøre:
- Vi har haft gode diskussioner, men vi var enige om, at afstanden var for stor til, at videre diskussioner havde noget formål.
Det svenske landstrænersæde blev ledigt, da Lars Lagerbäck sagde sit job op som konsekvens af Sveriges mislykkede kvalifikation til næste års VM i Sydafrika.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned