Sverige var det bedste hold, men det var ikke uden problemer, at holdet tirsdag aften hentede en sejr på 2-1 over Moldova i EM-kvalifikationsturneringens gruppe E på mål af Mikael Lustig og Sebastian Larsson.
Lustig scorede efter en halv time, men svenskernes spil blev aldrig glidende, og en scoring fra gæsterne lå hele tiden og lurede. Larsson lukkede dog kampen med 10 minutter igen.
Og først et par minutter inde i overtiden fik Moldova reduceret, men det var for sent til, at der for alvor indfandt sig panik i de svenske rækker.
Undervejs i den halvkedelige kamp tillod megastjernen Zlatan Ibrahimovic sig at brænde et straffespark begået mod ham selv. I første halvlegs sidste minut skød han svagt, og målmand Stanislav Manasca kunne let klare forsøget.
Med sejren ligger Sverige fortsat godt til i gruppen, der dog føres suverænt af Holland.
Sverige har ni point efter fire kampe, mens hollænderne har 15 point for fem. Senere tirsdag spiller Holland mod Ungarn. Ungarn har ligeledes ni point, men efter fem kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned