Sydafrika benægter bestikkelse i Fifa-søgsmål
Ifølge Sydafrikas sportsminister har landet intet ulovligt foretaget sig for at arrangere VM i fodbold i 2010.
Ifølge Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, har Sydafrika betalt omkring ti millioner dollar under bordet i forbindelse med, at landet fik tildelt VM-værtskabet i 2010.
Torsdag benægtede Sydafrika dog ethvert kendskab til, at man skulle have bestukket sig til at arrangere VM-slutrunden for seks år siden.
- Sydafrika har hverken betalt nogen form for bestikkelse eller opnået retten til at stå for VM-slutrunden ulovligt, siger Sydafrikas sportsminister, Fikile Mbalula, ved et pressemøde i Cape Town ifølge internationale nyhedsbureauer.
Ifølge Mbalula bør Fifa trække sine udtalelser og anklager fra onsdag tilbage.
- Vi betalte penge til et lovligt projekt i den afrikanske diaspora i Caribien, siger Mbalula.
Onsdag fremgik det i et 22 sider langt dokument, at Fifa sagsøger 39 personer og to selskaber for adskillige millioner kroner i forbindelse med den omfattende korruption og svindel, der er foregået i verdensforbundet.
Fifa har erkendt, at korruptionen er foregået, hvilket har været medvirkende til at give Fifa offerstatus i sagen, som betyder, at forbundet kan søge erstatninger fra de mange personer og de to selskaber.
Dokumentet, der blev offentliggjort onsdag, er underskrevet af Fifas nyvalgte præsident, Gianni Infantino.
- Som fodboldens verdensforbund vil Fifa have de penge tilbage, og vi er fast besluttet på at jagte dem i så lang tid, det kræver, lød det onsdag fra Infantino.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned