Sydafrikaner tager første World Tour-sejr i Australien
Daryl Impey kan nu også skrive en World Tour-sejr på sit cv. Foto: Scanpix/Brenton Edwards
Scanpix/Brenton Edwards
Daryl Impey sejrede søndag samlet i etapeløbet Tour Down Under i Australien.
Sydafrikanske Daryl Impey (Mitchelton-Scott) vandt søndag etapeløbet Tour Down Under i Australien.
Det er den 33-årige rytters første World Tour-sejr.
Impey sikrede sig karrierens største sejr, da han sluttede søndagens etape trygt og sikkert i feltet, hvilket var nok til at tage sejren for næsen af forhåndsfavoritten Richie Porte (BMC).
Men det var faktisk slet ikke planen, at Impey skulle køre med om den samlede sejr i løbet, da han var tiltænkt en rolle som hjælperytter for holdkammeraten Caleb Ewan.
- Da løbet begyndte, regnede jeg ikke med, at jeg skulle vinde, men sommetider står stjernerne bare rigtigt, og alt går godt, siger Impey ifølge nyhedsbureauet AFP.
Tyske André Greipel (Lotto Soudal) vandt sjette og sidste etape af løbet foran andre sprintere som Caleb Ewan, Peter Sagan (Bora Hansgrohe) og Elia Viviani (Quick-Step).
Danske Mads Pedersen (Trek-Segafredo) tog en ottendeplads, mens Mads Würtz Schmidt (Katusha Alpecin) blev nummer ti.
Det australske storhold Mitchelton-Scott har fået fuldt udbytte den seneste uge i Australien.
Holdet tog også en sejr hos kvinderne, da Amanda Spratt kunne kåres som vinder af den kvindelige udgave af Tour Down Under.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned