Sydhavsøerne vinder topkamp

Foto: Anders Knudsen

Odder sendt hjem med et otte måls nederlag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Team Sydhavsøerne avancerede søndag eftermiddag til andenpladsen i 2. division i håndbold, da Odder blev besejret 31-23 i topkampen i Maribo-Hallerne.

Sejren var Sydhavsøernes femte på hjemmebane i sæsonens femte hjemmekamp.

Sydhavsøerne grundlagde sejren i en forrygende første halvleg, som blev vundet 19-9. I anden halvleg tog værterne lidt løst på opgaven, men tvivl om udfaldet blev der aldrig.

Tre spillere - Frederik Nielsen, Mads Knutzon og Simon Mortensen - delte topscorerværdigheden. Alle tre nettede seks gange.

Læs alt om Sydhavsøernes storsejr i Folketidendes store sportstillæg mandag.