Talansky tager hjemmesejr i Tour of California
Andrew Talansky tog en hjemmesejr i Tour of California på 5. etape. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel
/ritzau/Khan Tariq Mikkel
Amerikaneren Andrew Talansky knækkede Rafal Majka i duellen om etapesejr i Californien.
Det blev til en populær hjemmebanetriumf i Tour of California, da amerikaneren Andrew Talansky (Cannondale) var stærkest på 5. etape.
På den svære stigning op til målet på Mount Baldy rev Talansky sig fri sammen med løbets førende rytter, polakken Rafal Majka (Bora), og i spurten mellem de to var amerikaneren stærkest.
Talansky kørte afslutningen klogt. Han trådte sig foran Majka lige inden det sidste venstresving, og derfra kunne polakken ikke komme tilbage.
Det var samtidig sæsonens første sejr for den 28-årige Cannondale-rytter, som i 2014 vandt det stærkt besatte Critérium du Dauphiné, der af mange bruges som opvarmning til Tour de France.
Majka fører fortsat løbet samlet med et forspring på blot seks sekunder ned til George Bennett (LottoNL-Jumbo).
Ian Boswell (Sky) er 25 sekunder efter polakken, mens Talansky på fjerdepladsen er 44 sekunder efter.
Natten til lørdag dansk tid køres næstsidste etape, som er en godt 24 kilometer lang og pandekageflad enkeltstart.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned