Tauson melder fra til Wimbledon-double med knæskade
Clara Tauson kommer ikke til at spille double alligevel. (Arkivfoto). Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
En skade i knæet koster Clara Tauson deltagelsen i Wimbledons doubleturnering, skriver Ekstra Bladet og B.T.
Clara Tauson skulle have spillet double ved Wimbledon, men det bliver ikke til noget alligevel.
Den danske tennisspiller døjer ifølge Ekstra Bladet og B.T. med en knæskade og har derfor trukket sig.
De to medier henviser til en pressemeddelelse fra grand slam-turneringen.
Clara Tauson skulle have spillet sin første kamp med sin italienske makker, Elisabetta Cocciaretto, onsdag.
Clara Tauson og Elisabetta Cocciaretto er blevet erstattet af Rebecca Peterson og Anna Karolina Schmiedlova.
Det 20-årige stjernefrø forsøgte at komme ind i hovedturneringen i single via kvalifikationsturneringen.
Her fik hun to sejre, inden hun i den afgørende runde måtte se sig slået i tre sæt af slovakken Viktoria Hruncakova.
Clara Tauson har været med i hovedturneringen i single i de seneste to år og er i begge tilfælde røget ud i første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned