2,7 millioner kroner fra den store pengegave, som Team Danmark sidste år modtog fra købmand Ferdinand Sallings mindefond, bliver nu uddelt til syv forbund i bestræbelserne på at få succes ved OL i London.
Team Danmark har således valgt at give de danske badmintonspillere, cykelryttere, roere, sejlere, svømmere og skytter bedre muligheder frem mod legene om to år.
- Det kommende år bliver helt afgørende for, hvordan resultatmulighederne ved OL i London bliver, siger Team Danmark-direktør Michael Andersen til Politiken.
- Det er i det kommende år, at en lang række af atleterne skal sikre sig OL-billetterne, så det er utrolig godt, at vi med Salling-midlerne i hånden kan sætte skub i OL-forberedelserne, fortæller Andersen.
Danmarks Badminton Forbund har allerede valgt, at pengene skal bruges på særlig videofeedback og turneringslignende træning.
De første midler af den 10 millioner kroner store donation fra mindefonden blev allerede uddelt sidste år, hvor 11 idrætsgrene fik tildelt sammenlagt tre millioner kroner.
Først i 2012 vil Team Danmark tage stilling til, hvem der får gavn af de resterende godt fire millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned