Kvindelandsholdet i håndbold må ifølge Team Danmark gerne bestå af Danmarks næstbedste spillere, så længe landsholdet kvalificerer sig til VM i december og næste års OL.
Sådan lyder udmeldingen fra Team Danmark-direktør Michael Andersen, efter at DHF lørdag meldte ud, at man ønsker at bevare landsholdet, selv om 38 af 44 topspillere angiveligt ikke længere vil repræsentere Danmark.
- Vi møder Polen i juni i to kampe, hvor holdet skal kvalificere sig til VM, og de to kampe vil fastlægge fremtiden for dansk kvindehåndbold i de næste fem år, siger Michael Andersen.
- Vi og DHF har et fælles mål om at kommet til VM, og ved VM skal vi kvalificere os til OL i London.
- Hvis det ikke lykkedes, så vil kvindehåndbolden skulle indrette sig på at være på et helt andet niveau i Team Danmarks støttekoncept. For så vil man ikke have opfyldt de målsætninger, der er for at være et eliteforbund, fortæller Team Danmark-direktøren.
Landstræner Jan Pytlick vil søndag udtage et landshold blandt de spillere, der har accepteret en halvering af deres grundløn i forhold til den tidligere lønaftale med DHF.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned