Team Danmark vil kun støtte det danske kvindelandshold i håndbold, hvis de bedste spillere er med.
Derfor holder Team Danmark, som årligt støtter holdet med seks millioner kroner, nøje øje med den nuværende lønkonflikt mellem spillerne og Dansk Håndbold Forbund (DHF).
- Vi fjerner det hele eller skærer voldsomt i vores støtte, hvis der ikke kommer en lønaftale mellem landsholdet og DHF, siger Team Danmark-direktør Michael Andersen til Jyllands-Posten.
- Vores tilskud er betinget af, at Danmark stiller det stærkeste landshold og møder op til alle samlinger, forklarer Michael Andersen.
Den næste samling finder sted om 17 dage, og Michael Andersen betegner den nuværende situation på følgende måde:
- Det er den mest alvorlige situation nogensinde for dansk håndbold.
DHF's direktør, Morten Stig Christensen, har forståelse for Team Danmarks holdning.
- Uden tilskuddet fra Team Danmark er det slut med kvindelandsholdet, men jeg kan sagtens forstå Team Danmarks udmelding, fortæller han.
Hvis parterne ikke snart bliver enige, kommer landsholdet ikke til at spille VM-kvalifikationskampe til sommer, og bliver det tilfældet, ryger en mulig OL-kvalifikation til legene i London næste år også.
Michael Andersen mener, at begge parter har ansvaret for konflikten, som ikke fandt en løsning, da spillerne og DHF mødtes torsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie