Team Esbjerg fortsætter ubesejret stime i ligaen
Team Esbjerg har fået en god start på 2019 med fire sejre i fire kampe i ligaen. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Vestjyderne hopper med en sejr over Skanderborg op på andenpladsen i kvindernes håndboldliga.
Håndboldkvinderne fra Team Esbjerg tog deres fjerde sejr på stribe i ligaen, da de tirsdag vandt over Skanderborg Håndbold med cifrene 29-25.
Esbjergenserne overtager med sejren andenpladsen i ligaen med 28 point, hvilket er ét mere end Nykøbing Falster Håndbold, der tidligere indtog samme plads.
Nykøbing Falster har dog spillet en kamp færre og kan derfor generobre andenpladsen, når de onsdag møder Silkeborg-Voel.
Skanderborg befinder sig på tabellens tiendeplads med 12 point.
Udeholdet fulgte med Team Esbjerg indtil slutningen af første halvleg i tirsdagens kamp.
Her skruede vestjyderne så bissen på og gik på lidt under ti minutter fra 11-9 til pausestillingen 18-12.
Turen i omklædningsrummet gjorde ikke noget godt for Skanderborg, der i anden halvleg hurtigt kom bagud med 11 mål.
Det lykkedes dem derefter at sætte en stopper for Team Esbjergs stormløb, så målforskellen i hvert fald ikke blev større.
Til sidst fik Skanderborg pyntet på resultat, men der nåede aldrig at opstå spænding om kampens udfald.
Esbjergs Vilde Ingstad blev med syv mål kampens topscorer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned