Team Sydhavsøerne lader topscoreren gå
Martin Vilstrup er i gang med sin sidste sæson i Team Sydhavsøerne. Han vil gerne prøve sig af på et højere niveau end 1. division Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Martin Vilstrup er i gang med sin sidste sæson i Maribo.
MARIBO Han satte scoringsrekord i 1. division med 187 mål i 26 kampe i sidste sæson. Til sommer er han færdig i Team Sydhavsøerne.
Martin Vilstrups kontrakt bliver ikke forlænget.
- Jeg og det sportslige udvalg har i samarbejde med trænerne foretaget en helhedsvurdering, siger sportschef Morten Juul til beslutningen om ikke at tilbyde stortskytten en ny kontrakt.
Ifølge Morten Juul forhørte man sig kort før jul, om Vilstrup ville være interesseret i at fortsætte samarbejdet.
- Vi hørte intet. Og nu har vi besluttes os for, at vi skal have tilført frisk blod til vores bagkæde, siger Morten Juul, som tilføjer, at man er i dialog med potentielle emner.
Martin Vilstrup mener, at han bevist sit værd i sine snart tre sæsoner i Team Sydhavsøerne. Han var den næstmest scorende spiller i 1. division i sin første sæson og satte scoringsrekord i sidste. Og i denne er han også holdets topscorer og aktuelt nummer otte over de mest scorende trods mindre spilletid end i sine første to år i Team Sydhavsøerne.
Martin Vilstrup informerede sine holdkammerater tirsdag aften, at han forlader klubben med udgangen af indeværende sæson.
- Jeg går en spændende tid i møde, mener Martin Vilstrup, som ikke har fundet en ny klub.
- Men der har været interesse fra danske klubber i Håndboldligaen og 1. division, ligesom der også har været henvendelser fra udlandet, siger Martin Vilstrup, som med sine 29 år gerne vil prøve sig af på et højere niveau end 1. division.
- Jeg holder alle muligheder åbne. Klubløs bliver jeg ikke, er storskytten overbevist om.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned