Tennischef om Løchte: Verdensklasse
Med sin kvalifikation til semifinalen i Wimbledon har den ellers relativt ukendte tennisspiller Frederik Løchte Nielsen skabt begejstring i den danske tennisverden, hvor man ikke er forvænt med succes i verdens mest prestigefyldte tennisturnering.
Fra Dansk Tennis Forbund kan Løchte således styrke sig med flotte ord, inden han fredag eftermiddag går på banen til semifinalen i grand slam-turneringen i London sammen med sin britiske makker Jonathan Marray.
- Det er vitalt for dansk tennis, at resultaterne endelig beviser, at vi i Caroline Wozniacki og Frederik Løchte Nielsen har to spillere på højeste niveau.
- Det er verdensklasse, hvad Frederik og Jonathan Marray p.t. præsterer sammen, siger elitechef i DTF, Niklas Rosengren i en pressemeddelelse.
Løchte Nielsen og Marray møder de andenseedede amerikanske tvillinger Bob og Mike Bryan. Noget af en opgave for danskeren, der før turneringen var placeret som nummer 111 på doubleranglisten.
På det legendariske tennisanlægs bane 3 får han fredag opbakning fra tennisforbundets formand Henrik Klitvad.
- Frederik er en fremragende ambassadør for tennissporten som helhed og for dansk tennis i særdeleshed.
- Vi krydser fingre for en finaleplads. Det havde været fantastisk for Frederiks farfar, Kurt Nielsen, at opleve, hvorledes barnebarnet nu viser flaget på den helt store scene, siger Henrik Klitvad.
Sidst en dansker var i en semifinale i græsturneringen i det sydvestlige London, var da Torben Ulrich i 1959 nåede blandt de sidste fire sammen med sin makker Ladislav Legenstein.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned