Termiske kameraer skal stoppe motorsnyd i Touren
Varmefølsomme kameraer bliver en del af arsenalet under sommeren Tour de France.
Varmefølsomme kameraer kommer i brug under sommerens store franske cykelløb, Tour de France.
Kameraerne skal komme eventuel snyd med skjulte minimotorer i cyklerne til livs.
- Det er meget vigtigt, at vi opdager snyd, siger præsidenten for Den Internationale Cykelunion, Brian Cookson, mandag.
Præsentationen af nyheden havde også deltagelse af Tour de France-bossen Christian Prudhomme og to franske ministre.
De termiske kameraer er udviklet af den officielle franske Atom Energi Komite (CEA) på bestilling fra den franske regering.
CEA-kameraerne blev testet ved de franske mesterskaber for nylig. Forsøget viste, at kameraet også ville kunne opfange en stoppet motor, forlyder det.
Kameraerne er transportable og kan bruges fra en motorcykel eller fra vejkanten.
Ud over de termiske kameraer vil også en testmetode, som anvender magnetisk resonans, blive brugt under Touren i kampen mod eventuelt motorsnyd.
Det sker i start- og målområdet.
Der vil også blive indført lovstramninger, så mekanisk snyd bliver betragtet som en kriminel handling.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned