Thingnes Bø og co. sikrer norsk VM-guld i mixed stafet
Johannes Thingnes Bø var med på det norske hold, der torsdag vandt VM-guld i mixed stafet. Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
VM i skiskydning begyndte torsdag, og her hentede Norge VM-guld i disciplinen mixed stafet.
Den norske profil Johannes Thingnes Bø stiller op i alle syv discipliner ved VM i skiskydning.
Torsdag begyndte VM i svenske Østersund, og her triumferede Johannes Thingnes Bø fra første fløjt sammen med resten af det norske hold i mixed stafet.
Det blev således til norsk guldmedalje i disciplinen, hvor to kvinder og to mænd fra hver nation udgør holdet.
Marte Olsbu Røiseland, Tiril Eckhoff samt Vetle Sjåstad og Johannes Thingnes Bø sikrede sejren foran Tyskland og Italien.
Dermed fik kvartetten revanche for ottendepladsen ved det seneste VM for to år siden.
Norge var 13,1 sekunder hurtigere end tyskerne, mens Italien var et minut og 9,6 sekunder efter på tredjepladsen.
Norge vandt senest VM-guld i mixed stafet i 2013 i Neve Mesto i Tjekkiet, mens det i 2014 blev til norsk OL-guld i disciplinen.
Johannes Thingnes Bø har været helt suveræn i denne sæson i World Cuppen i skiskydning.
Her har den 25-årige nordmand vundet 12 ud af 18 konkurrencer indtil nu, og han fører klart i den samlede World Cup.
Thingnes Bø er stadig to sejre fra rekorden på 14 triumfer på en enkelt sæson, hvilket franske Martin Fourcade præsterede i sæsonen 2016/17.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned