Thomas Bjørn er bedste dansker i afbrudt golfturnering
Thomas Bjørn koncentrerer sig før et af torsdagens putt i Malaysia. Foto: Scanpix/Manan Vatsyayana
Scanpix/Manan Vatsyayana
Thomas Bjørn ligger delt nummer ti i Malaysia og er på vej mod sit bedste resultat i fire år.
Det har været småt med store resultater på golfbanen de seneste år fra Europas Ryder Cup-kaptajn, danskeren Thomas Bjørn, men denne uges European Tour-turnering i Malaysia er måske et varsel om bedre tider for veteranen.
Efter turneringens første runde er Thomas Bjørn den bedste dansker efter en runde i fire slag under par. Den score rækker til en delt tiendeplads. Han har tre slag op til førende Chris Paisley.
Thomas Bjørn er ikke sluttet i top-10 i en European Tour-turnering siden 2014.
I Malaysia er der yderligere tre danskere med. Næstbedst var Søren Kjeldsen, som brugte et slag mere end Thomas Bjørn. Med en score i tre under par ligger Kjeldsen delt nummer 26.
Lucas Bjerregaard gik runden i par og er delt nummer 95, mens Thorbjørn Olesen er delt nummer 133 i to over par og skal spille sig gevaldigt op for at klare fredagens cut.
Olesen mangler at spille tre huller af første runde, som blev afbrudt på grund af mørke. Derfor mangler enkelte spillere at færdiggøre mellem et og seks huller, før de kan tage hul på anden runde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned