Thomas Bjørn falder tilbage i Sydafrika
Golfspilleren Thomas Bjørn tog et dyk væk fra topplaceringerne ved European Tour-turneringen Volvo Golf Champions i Durban.
Danskeren gik lørdagens runde i 72 slag svarende til banens par og droppede dermed fra en delt 4.-plads ned til 11.-pladsen.
Bjørn kunne notere fire birdier og fire bogeyer på sit scorekort og samtidig se flere af konkurrenterne overhale ham i den samlede stilling.
I toppen måtte hjemmebanehåbet Louis Oosthuizen afgive førstepladsen efter en runde i 74 slag til Scott Jamieson fra Skotland, der kun brugte 68 slag på lørdagens runde.
Jamieson har hele fem slag ned til den nærmeste forfølger Thongchai Jaidee fra Thailand før søndagens finalerunde.
Thomas Bjørn er hele 10 slag efter den førende skotte, så det virker ikke sandsynligt, at danskeren kommer til at kæmpe med om sejren.
Turneringens anden danske deltager Thorbjørn Olesen havde endnu en skidt dag og ligger næstsidst af de 33 deltagere. Olesen gik lørdagens runde i 74 slag og er hele 20 slag efter Scott Jamieson på førstepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie