Thomas Bjørn slutter titelforsvar med bundplacering
Thomas Bjørn sluttede i den tunge ende, da han forsøgte at følge op på triumfen ved Nedbank Golf Challenge.
Golfspilleren Thomas Bjørn var aldrig i nærheden af at kopiere sidste års triumf ved European Tour-turneringen Nedbank Golf Challenge.
I søndagens afsluttende runde i Sun City i Sydafrika gik han de 18 huller i 73 slag, hvilket er ét over banens par.
Undervejs blev det til to birdies og tre bogeys.
Han sluttede dermed i sammenlagt fem slag over par, hvilket var langt fra en topplacering i feltet på 30 spillere.
Da alle spillere havde afsluttet søndagens runde, rakte det til en delt 24. plads for Bjørn.
Thomas Bjørns seneste triumf på European Tour var ved Nedbank Golf Challenge for præcis et år siden.
Men en elendig første runde torsdag i otte slag over par gjorde titelforsvaret til en meget svær mission.
I stedet blev englænderen Danny Willett kåret som ny mester. De tre øverste var i øvrigt alle fra England.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie