Thomas Cup-hold får badmintonpris for historisk triumf
Hans-Kristian Vittinghus vandt den afgørende kamp og førte Danmark til Thomas Cup-triumf sidste år. Foto: Polfoto/Zhou Zhou
Polfoto/Zhou Zhou
Thomas Cup-holdet fik søndag prisen som Årets Badmintonspillere for triumfen sidste år.
Det mandlige danske badmintonlandshold blev søndag hyldet for sidste års triumf i holdturneringen Thomas Cup, som Danmark i 2016 vandt for første gang i historien.
I forbindelse med DM-finalerne søndag i Aarhus fik Thomas Cup-holdet prisen som Årets Badmintonspillere.
Mads Pieler Kolding var blandt de tilstedeværende vindere, og han glædede sig over hæderen.
- Det er selvfølgelig helt vildt dejligt at vinde prisen som Årets Spillere, og jeg synes virkelig også, vi har fortjent den. Jeg er rigtig glad for den, for det betyder meget at få den anerkendelse.
- Det var en fantastisk oplevelse, og helt specielt at være på det hold. Det har været et stærkt badmintonår, og de andre nominerede havde virkelig også gjort det godt, siger Mads Pieler Kolding i en pressemeddelelse fra Badminton Danmark.
2016 var et fremragende år for dansk badminton. De øvrige nominerede til prisen var OL-sølvvinderne i damedouble, Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl, og OL-bronzevinderen Viktor Axelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned