Groningen-spilleren får dog svært ved at gentage den bedrift, når Danmark den 9. juni atter møder Holland, denne gang i Kharkiv i den første gruppekamp ved EM-slutrunden i Polen og Ukraine.
Thomas Enevoldsen har været plaget af skader gennem hele sæsonen, så han føler sig i tidnød i forhold til at spille sig ind i landstræner Morten Olsens EM-trup.
- Det kan man godt sige. Nu er vi i slutningen af februar, og jeg er ikke startet inde i denne sæson, og jeg har heller ikke spillet kampe i lang tid. Derfor skal man måske også tilbage i kamprytmen, siger Thomas Enevoldsen.
Offensivspilleren fik søndag comeback for Groningens førstehold efter mere end fire måneders pause, da han blev skiftet ind i de afsluttende minutter i 3-0-sejren over PSV Eindhoven.
Spilletid for klubholdet i de kommende måneder bliver afgørende for, om Thomas Enevoldsen får en chance for at komme med til EM, vurderer han.
- Det gælder om, at jeg skal have så mange minutter som muligt og vise mig frem. Jeg har ikke så mange kampe at gøre det på, som andre har haft, men derfor har jeg stadig en chance.
- Jeg tror, at vi har 12-13 kampe tilbage, og det er bare om at vise sig ordentligt frem.
- Jeg kan godt sige, at jeg føler mig i rigtig god form, men det er i kampene, man skal vise det. Og når man ikke har spillet kampe i lang tid, kan det være, at det er ekstra hårdt for en, vurderer han.
Thomas Enevoldsen spillede mandag aften de første 73 minutter, da Groningens reservehold tabte 0-2 til Ajax' reserver.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie