Thomas Kahlenberg er til prøvetræning i den engelske Premier League-klub Blackburn frem til fredag.
Han ankom mandag, og gør det ganske glimrende, fortæller klubbens danske assistent, John "Faxe" Jensen til onside.dk.
- De første dage har han set god ud til træning. Han er fit og ser motiveret ud, siger John "Faxe" Jensen.
- Træningen er med henblik på en eventuel transfer til sommer. Det giver klubben en mulighed for at se ham an, og han er en kandidat på lige fod med andre til sommer, siger Faxe.
Kahlenberg optræder i øjeblikket for tyske Wolfsburg, men den danske midtbanespiller er degraderet til reservetruppen, fordi han ifølge klubbens træner, Pierre Littbarski, ikke har virket motiveret. En karakteristik, som John Faxe Jensen ikke kan genkende.
Faxe var i sin tid som assistenttræner under Michael Laudrup i Brøndby med til at udvikle Kahlenberg til en af dansk fodbolds mest lovende spillere på det tidspunkt.
- Jeg har svært ved at forstå den situation, han er kommet i. Jeg kender ham slet ikke sådan fra tiden i Brøndby, men sådan er fodbold, siger Faxe.
Kahlenberg skiftede fra Brøndby til franske Auxerre i 2005 og derfra til Wolfsburg i 2009./ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie