Playmaker Thomas Mogensen har svært ved at forklare nederlaget til Polen ved håndbold-EM i Serbien. Der er færre landsholdsspillere med stor rutine, men det burde ikke være en undskyldning.
- Ser du på antal landskampe, så er der ingen tvivl om, at der er en del færre her, end hvis man går nogle få år tilbage. Selvfølgelig handler det også om rutine til de her mesterskaber, og hvordan man kaperer de forskellige situationer
- Men jeg synes, at den rutine og de kvaliteter, det her hold har, burde være nok til, at vi kunne have lukket den her kamp, siger Thomas Mogensen.
I slutningen af kampen mod Polen blev danskerne for stressede og smed bolden for nemt væk, selv om holdet var i overtal.
- Det virker som om, at vi kom til at spille lidt sidelæns, og vi kom ikke med nok fart mod mål. De fik succes med at stresse os med deres offensive forsvar med en mandsopdækning.
- Vi blev usikre på hinandens afleveringer, som ikke fik den rigtige timing. Og vi brændte rigtig meget igen, og det er der bare ikke råd til, forklarer playmakeren.
Thomas Mogensen har svært ved at acceptere, at det allerede kan være slut for Danmark i forhold til at kunne nå at spille om medaljer ved EM.
- Det er en irriterende følelse lige nu. At stå halvvejs i turneringen og vide, at der skal sindssygt meget held til at komme derop, hvor vi rigtigt gerne ville have været, siger Thomas Mogensen.
Danmark har fortsat en teoretisk chance for at nå videre til semifinalen, men det kræver tre sejre i mellemrunden og yderst meget held med de øvrige landes resultater.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned