Thomasberg vil dyrke europæisk nysgerrighed i nøglekamp
Thomas Thomasberg og Randers FC har endnu sin første europæiske sejr til gode i denne sæson. Her er cheftræneren på sidelinjen i en tidligere kamp mod Galatasaray. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Unknown/Ritzau Scanpix
Thomas Thomasberg kalder torsdagens opgør mod Jablonec i Tjekkiet for en nøglekamp i det europæiske eventyr.
Den danske pokalvinder Randers FC's har efter tre uafgjorte og et nederlag endnu sin første sejr til gode i Europa i denne sæson.
Tjekkiske FK Jablonec på udebane i Conference League i fodbold er torsdag holdets femte europæiske opgave. Og Randers møder op med god selvtillid efter sin 2-1-sejr hos OB i Superligaen senest.
Det understreger cheftræner Thomas Thomasberg inden to møder med Jablonec i løbet af de næste 14 dage.
- Det er lidt to nøglekampe, der venter os imod dem. Vi er et enkelt point bagefter dem, og derfor skal vi herfra med point og allerhelst med en sejr, siger Thomasberg til klubbens hjemmeside.
Hverken de enkelte spillere eller Randers FC har stor europæisk erfaring. Men ud over udekampen mod tyrkiske Galatasaray i august har benovelsen været begrænset, mener Thomasberg.
- Men vi skal bibeholde den charme og den nysgerrighed, der er omkring det, for det kan give de sidste par procenter. Det er specielle oplevelser med europæiske aftener, og de skal gerne blive store.
- Jeg synes, at vi har gjort det rigtigt fint i de første to kampe i gruppespillet, men vi mangler stadig den her sejr, og den håber vi kommer hernede, siger Randers-træneren.
Randers skal passe på hjemmeholdets stærke omstillinger, men ellers primært fokusere på at få gang i sit eget spil.
- Vi har jo nærmest kun scoret på dødbolde i Europa, så det kunne være rart at få et mål i åbent spil, siger Thomasberg.
Randers har to point, og Jablonec har tre point inden opgøret, der sparkes i gang klokken 21.
Hollandske AZ Alkmaar fører gruppen med fire point.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned