Thomsen blokerede alt: Nu skal jeg smøres ind i nivea
Klaus Thomsen fik blokeret det ene skud efter det andet, da de danske håndboldherrer fredag slog Island med 32-23 ved EM.
Forsvarsspilleren var sammen med målmand Jannick Green en af hovedårsagerne til, at islændingene ikke fik scoret mere i opgøret mellem de to nordiske arvefjender.
- Jeg har fået lidt røde hænder i dag. Vi får ikke gjort det så godt i forsvaret i første halvleg, men efter pausen får vi paraderne på meget.
- Jeg er rød, men det er ikke værre end, at jeg skal hjem og smøre noget niveau på, siger spilleren fra Team Tvis Holstebro.
- Siden Golden League i Norge i november har jeg arbejdet på at få paraderne på noget mere, og det lykkes meget godt mod Island, siger han.
Venstrefløjen Anders Eggert var imponeret over Klaus Thomsens forsvarspræstation, da han som en af de første spillere troppede op for at tale med pressen i mixed zone.
- Thomsen har vel et tocifret antal parader. Han er helt rød op ad armene, sagde Eggert.
Den lille fløj fra Flensburg-Handewitt oplyste samtidig, at han ikke mærker noget til den lægskade, der holdt ham ude af de indledende gruppekampe.
Danmark møder på fredag Kroatien i semifinalen, og ender det med dansk sejr, så venter enten Frankrig eller Spanien i finalen to dage senere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned