Thorbjørn Olesen blander sig i toppen i Prag
Golfspilleren Thorbjørn Olesen er en del af en tæt topstrid i Czech Masters.
Golfspilleren Thorbjørn Olesen er kommet fint fra start i European Tour-turneringen Czech Masters i Prag.
Danskeren gik første runde i 67 slag, fem under par, og det rækker til en syvendeplads - en placering Olesen dog må dele med syv andre spillere.
Der er to slag op til den førende duo, der består af spanieren Eduardo De La Riva og italieneren Renato Paratore.
Olesen leverede hele syv birdies på torsdagens runde, men det samlede regnskab blev en smule forpurret af en dobbeltbogey på 13. hul, hvor han brugte fem slag på et par-3-hul.
I alt syv danskere er med i den tjekkiske hovedstad, men de seks øvrige kom noget mere beskedent fra land.
Lasse Jensen, Morten Ørum Madsen, Søren Hansen og Anders Hansen deler 52.-pladsen et slag under par, mens Lucas Bjerregaard og Jeppe Huldahl med henholdsvis fire og fem slag over par er langt nede i feltet.
Turneringen forsætter med anden runde fredag, mens de to finalerunder spilles i weekenden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned