Thorbjørn Olesen blander sig i topstriden i Tyrkiet
Thorbjørn Olesen er med langt fremme i Tyrkiet. Foto: /ritzau/AP/Chris Omeara / Arkiv
/ritzau/AP/Chris Omeara/arkiv
Den 27-årige danske golfstjerne har spillet sig op på syvendepladsen i Turkish Airlines Open i Antalya.
Golfstjernen Thorbjørn Olesen nærmer sig et topresultat ved Turkish Airlines Open på European Tour.
Lørdag spillede den 27-årige dansker sig op på en delt syvendeplads før søndagens afsluttende finalerunde.
Olesen gennemførte banen i Antalya i 66 slag, der svarer til fem slag under banens par.
To bogeys trak ned på danskerens scorekort, der også talte fem birdies og en enkelt eagle på hul syv.
Turneringen føres af irske Shane Lowry og Kiradech Aphibarnrat fra Thailand, der samlet set er fire slag bedre end Thorbjørn Olesen.
Søren Kjeldsen er næstbedste dansker på en delt 24.-plads. Kjeldsen var med helt fremme både torsdag og fredag, men før den afsluttende finalerunde er han otte slag fra førstepladsen.
Lucas Bjerregaard og Thomas Bjørn er placeret længere tilbage i feltet.
Spillerne kæmper om en vinderpræmie på 7,3 millioner kroner i Antalya.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned