Thorbjørn Olesen spiller sig i top-10 i Dubai
Thorbjørn Olesen er godt med fremme i Dubai. Foto: Scanpix/Karim Sahib/arkiv
Scanpix/Karim Sahib
Thorbjørn Olesen er bedste dansker før søndagens afsluttende finalerunde ved Dubai Desert Classic.
Thorbjørn Olesen ligger på en delt syvendeplads i 202 slag før sidste runde af European Tour-turneringen Dubai Desert Classic.
Den danske golfspiller spillede halvanden runde lørdag.
Ikke alle spillere nåede nemlig at færdiggøre anden runde fredag på grund af tåge og mørke, så lørdagens spil blev indledt tidligt.
Thorbjørn Olesen færdiggjorde sin anden runde i 68 slag og gik derefter endnu en stærk runde i 67 slag.
Danskeren lavede undervejs på tredje runde syv birdies og to bogeys.
Lasse Jensen måtte notere lidt tilbagegang i den samlede stilling, efter at han gik tredje runde i 70 slag.
Danskeren blev noteret for seks birdies, to bogeys og en dobbeltbogey på tredje runde, og han har i alt brugt 203 slag.
Lucas Bjerregaard ligger i den tunge ende af finalefeltet.
Danskeren gik tredje runde i 70 slag, og med samlet 209 slag er han delt nummer 55.
Hverken Thomas Bjørn eller Søren Kjeldsen kom videre til finalerunderne.
Kineseren Li Haotong fører Dubai Desert Classic før sidste runde i samlet 196 slag.
Det er et slag bedre end nordirske Rory McIlroy.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned