Jess Thorup fortsætter som træner for Esbjerg, der satser på en hurtig tilbagevenden til Superligaen.
Thorup og Esbjerg har således indgået en aftale, der strækker sig frem til sommeren 2013.
- Jeg har først og fremmest sagt ja til jobbet på grund af mit store Esbjerg-hjerte, og fordi jeg føler et medansvar for nedrykningen og et stort ansvar for at føre Esbjerg tilbage til, hvor vi hører hjemme: Toppen af dansk fodbold, siger Jess Thorup til klubbens hjemmeside.
Den 41-årige træner overtog ansvaret i de sidste 12 kampe i den netop afsluttede sæson, efter at Ove Pedersen stoppede i klubben.
Trods nedrykningen så fik Thorup overbevist Esbjergs ledelse om, at han er værd at satse på.
- Selv om vi i den sidste ende ikke formåede at redde os i Superligaen, er det bredt anerkendt, at Jess har tilført truppen og vores spil noget positivt, siger sportsdirektør Niels Erik Søndergård.
- Vi synes om den måde, han tænker og praktiserer fodbold, han kender truppen og vore betingelser; at vi også i fremtiden skal leve af at udvikle spillere fra egen talentafdeling til det bedste hold, fortsætter sportschefen.
Jess Thorup har været i Esbjerg siden 1998, hvor han nåede at spille 240 kampe som angriber, inden han blev assistenttræner.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie