Mikkel Thygesen var en af FC Midtjyllands bedste spillere, da holdet slog FCK med 2-0, og københavnerne dermed fik sæsonens første nederlag.
Thygesen har dog ingen illusioner om, at nederlaget vil ryste topholdet.
- FCK er stadig klart det stærkeste hold i Danmark. Bare se på stillingen. Det var én kamp, holdet tabte, og FCK skal nok komme igen.
Selvom han betragter københavnerne som landets klart stærkeste mandskab, havde han alligevel en god mavefornemmelse undervejs i kampen, og han glæder sig over, at FCM's nye spillestil kom til udtryk.
Den offensive og spilstyrende indsats resulterede i to mål scoret mod landets mest suveræne mandskab, hvoraf det ene var en indøvet detalje.
- Vi lagde et højt pres på FCK, og vores anden scoring var præcis det, som vi har arbejdet med. Et overlap mellem back og kantspilleren og så en aflevering skråt bagud ind i feltet. Vi gjorde en rigtig, rigtig god figur i kampen, og det var en fortjent sejr, mener Thygesen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned