Tidligere landsholdsspiller skal få KIF tilbage i toppen
Christian Hjermind bliver ny direktør i KIF Kolding. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Christian Hjermind bliver direktør i KIF Kolding, og kontrakten med cheftræner Andreas Toudahl forlænges.
Den tidligere landsholdsspiller Christian Hjermind skal stå i spidsen for KIF Kolding i klubbens bestræbelser på at vende tilbage til toppen af dansk herrehåndbold.
Mandag er han blevet ansat som direktør i håndboldklubben, der i de seneste år har kæmpet med vigende resultater og en skrantende økonomi.
Derudover er kontrakten med cheftræner Andreas Toudahl blevet forlænget, så den nu løber til sommeren 2024. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Christian Hjermind håber, at klubben kan spille om medaljer inden for maksimalt fem år.
- Jeg vil være med til at tage de næste vigtige skridt tilbage mod toppen af dansk håndbold. Det bliver solide og lange skridt.
- Målsætningen er, at vi om tre-fem år er tilbage, hvor vi kan kæmpe med om medaljer, siger Hjermind til JydskeVestkysten.
KIF-formand Gunnar Fogt er sikker på, at 47-årige Hjermind er det rigtige match for klubben, da han både har stor håndboldindsigt og erfaring fra erhvervslivet.
- Som tidligere spiller kender han klubben indefra. Han er tidligere landsholdsspiller, og han har spillet mange år i udlandet, så på den måde kender han håndboldverdenen.
- Han har i ti år drevet selvstændig virksomhed i Kolding, og han har et stort netværk i byen og området, som han kender indgående, siger KIF-formanden i en pressemeddelelse.
KIF Kolding er den klub med flest danmarksmesterskaber i herrehåndbold. 14 gange har de hvidblusede koldingensere vundet DM-guld. Klubbens seneste mesterskab blev vundet i 2015. Klubben har desuden vundet otte pokaltitler.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned