Tidligere Sønderjyske-spiller scorer i norsk ligastart
Philip Zinckernagel har tidligere spillet for Sønderjyske i Superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Philip Zinckernagel satte punktum for Bodø/Glimts sejr på 4-2 over Viking i første runde af Eliteserien.
Der var dansk islæt på måltavlen, da den bedste norske fodboldrække tirsdag blev sparket i gang.
Den tidligere Sønderjyske-, FC Helsingør- og HB Køge-spiller Philip Zinckernagel scorede det sidste af Bodø/Glimts mål i sejren på 4-2 over Viking.
Zinckernagel skiftede i 2018 til norsk fodbold fra Superligaen, og han har indtil videre leveret 13 mål i 55 ligakampe for klubben.
Tirsdag blev han noteret for en scoring, da han snød en forsvarsspiller med et hurtigt fodskifte og satte punktum for sejren ti minutter før tid.
Landsmanden Kasper Junker blev tidligere i opgøret noteret for en assist ved målet til 1-1 i første halvleg.
Sejren sender Bodø/Glimt på en tidlig førsteplads i Eliteserien.
Knap så meget var der at juble over for Rosenborg, som jagter oprejsning efter sidste sæsons tredjeplads.
Den tidligere FC København-spiller Carlo Holse kom ind i holdets premiere mod Kristiansund, der sluttede uden mål og vinder.
De forsvarende mestre fra Molde indledte overbevisende med en udesejr på 4-1 over Aalesund.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned