Tidligere Tour-vinder tager føringen Down Under
Den australske cykelveteran Cadel Evans (BMC) har sat kursen mod sin første samlede sejr i hjemlandets store etapeløb, Tour Down Under.
Natten til torsdag dansk tid vandt Evans tredje etape, en 145 kilometer lang tur fra Norwood til Campbelltown, og overtager dermed den samlede føring i løbet.
- Jeg havde en idé om, at der var en mulighed. I denne sport skal du tage chancen, når den byder sig. Det her var et angreb på det samlede klassement, siger Cadel Evans ifølge Velonews.
Den tidligere Tour de France-vinder og verdensmester kom i mål foran Nathan Haas og Diego Ulissi og henviser med etapesejren landsmanden Simon Gerrans (Orica-Greenedge) til den samlede andenplads.
Etapen blev afgjort på klatreturen op ad det såkaldte proptrækker-bjerg. Her skilte Evans sig ud sammen med Richie Porte (Sky), men sidstnævnte orkede ikke at hænge på, da snart 37-årige Evans skruede op for tempoet.
Bedste dansker i det samlede regnskab er Christopher Juul-Jensen fra Tinkoff-Saxo. Han er nummer 45, 2.37 minutter efter Evans.
Løbet slutter søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned