Som følge af Senegals fiasko og hjemsendelsen efter det indledende gruppespil kan den nordengelske klub igen råde over den farlige angrebsduo Demba Ba og Papiss Cissé, og det fik Aston Villa at mærke søndag eftermiddag.
Med et mål hver sikrede de to senegalesiske angribere nemlig Newcastle en 2-1-sejr, og dermed fortsætter manager Alan Pardews tropper det overraskende attentat på topplaceringerne i den engelske Premier League.
Det var Demba Ba, der åbnede scoringen efter en halv time, da han satte indersiden på en tværpasning fra Ryan Taylor og bragte sit hold foran.
I afleveringsøjeblikket fik Taylor i øvrigt en så hård tackling, at han efterfølgende måtte forlade banen med en skade, ligesom dommeren måtte lægge seks minutter ekstra til første halvleg efter den lange pause.
Det var Aston Villa, der profiterede at ekstratiden, da Robbie Keane udlignede med sit tredje mål i fem kampe for Birmingham-klubben.
Men efter pausen slog den anden halvdel af Senegal-duoen til for Newcastle. I sin debut for klubben scorede vinterens store nyindkøb Papiss Cissé sejrsmålet, der sender Newcastle forbi Arsenal i Premier League-tabellen.
Nordenglænderne har nu 42 point på rækkens femteplads.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned