Danmarks bedste kvindelige badmintonspiller Tine Baun er måske ved at finde sig selv efter et skidt efterår.
Torsdag spillede Baun sig frem til kvartfinalerne af Super Series-turneringen Hongkong Open med en sejr over amerikaneren Iris Wang.
Danskeren sejrede sikkert på blot 25 minutter med 21-14 og 21-12.
Efter en jævnbyrdig indledning, hvor Iris Wang flere gange fik lov til at have føringen, så trak Tine Baun fra i slutningen af første sæt.
Andet sæt blev en ren ekspeditionssag for danskeren, der straks tog føringen og blev ved med at udbygge den.
Tine Baun har ikke haft det bedste efterår. Det blev blot til en enkelt kamp ved French Open og to i forbindelse med Denmark Open i Odense.
Danskeren møder Saina Nehwal fra Indien i kvartfinalen i Hongkong.
Også veteranen Peter Gade er videre i videre i turneringen.
34-årige Gade, der røg tidligt ud af French Open i sidste måned, nedkæmpede japanske Kazushi Yamada i tre sæt med cifrene 21-13, 15-21, 21-11.
Til gengæld kunne Jan Ø. Jørgensen, der måtte trække sig fra Denmark Open tidligere på efteråret med hjerteproblemer, ikke slå sin kinesiske modstander.
Jørgensen tabte i to sæt til femteseedede Jin Chen 16-21, 14-21.
Senere torsdag aften møder det 17-årige stortalent Viktor Axelsen den førsteseedede Lee Chong Wei, som for nylig besejrede Peter Gade i finalen ved Danmark Open i Odense.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie