Tokyos OL-chef: Svært at se atleter medbringe familien
Det er tvivlsomt, om man kommer til at se udenlandske tilskuere på lægterne ved OL i Tokyo til sommer. Også atleterne har udsigt til at skulle undvære familien på tribunerne. (Arkivfoto) Foto: Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix
Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix
Atleter kan muligvis se frem til at skulle undvære familien ved OL i Tokyo, lyder det fra Japans OL-chef.
Atleter kan få forbud mod at tage deres familier med til de olympiske lege i Tokyo til sommer.
Det antyder Tokyos OL-chef Seiko Hashimoto i et interview med et lokalt japansk medie.
- Det er en chance, de måske kun får en gang i hele deres liv, så på et følelsesmæssigt plan vil jeg gerne have familier med, så de er i stand til at se med.
- Men vi er nødt til at tænke på Japans sundhedssystem, så med et tungt hjerte er jeg nødt til at sige, at det bliver svært, siger Hashimoto til mediet Mainichi Shimbun.
Kommentarerne kommer i kølvandet på meldingen om, at den japanske regering vil forbyde udenlandske tilskuere ved OL og de paralympiske lege for at holde coronasmitten nede.
Det skrev det japanske nyhedsbureau Kyodo News tirsdag efter samtaler med anonyme kilder med viden om sagen.
Der er endnu ikke kommet en officiel udmelding om tilskuere til OL. Kyodo News forventer, at det vil ske i næste uge.
I den sammenhæng er familier til atleterne ingen undtagelse, indikerer Seiko Hashimoto.
Ifølge den japanske avis Asahi Shimbun har Den Internationale Olympiske Komité (IOC) anmodet Japan om at gøre en undtagelse med udenlandske gæster med forbindelse til sponsorer og lade dem komme med til OL.
Avisen skriver, at Japans regering overvejer anmodningen.
Omkring 900.000 OL-billetter er blevet solgt uden for Japan.
OL i Tokyo, som er udskudt fra 2020 til 2021, afvikles fra 23. juli til 8. august.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned