Tom Boonen i voldsomt styrt i Abu Dhabi
Den belgiske sprinter pådrog sig et brud i hovedet, da han styrtede på 2. etape af Abu Dhabi Tour.
Cykelrytteren Tom Boonen kom ud for et voldsomt styrt, da han fredag var med på 2. etape af Abu Dhabi Tour i De Forenede Arabiske Emirater.
Den 34-årige belgiske Etixx-Quick-Step-rytter røg i asfalten efter omkring 55 kilometer af den 130 kilometer lange etape.
Tom Boonen pådrog sig i faldet et brud på tindingebenet.
- Boonen, der mistede bevidstheden i et kort øjeblik lige efter styrtet, er nu ved bevidsthed.
- Han skal blive på hospitalet den kommende nat og er under observation, meddeler Etixx-Quick-Step på holdets hjemmeside.
Tom Boonen blev torsdag nummer to på 1. etape af Abu Dhabi Tour.
Fredagens etape blev vundet af Skys italienske sprinter, Elia Viviani. Han vandt den afsluttende spurt foran den nykårede verdensmester, slovakken Peter Sagan (Tinkoff-Saxo).
Elia Viviani fører også i den samlede stilling.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned