Tom Kristensens chancer for at vinde Le Mans kom i alvorlig fare efter fire og en halv time af 24-timers-løbet.
I sin Audi nummer 7 skulle han overhale en langsomtkørende BMW. Da denne bil pludselig skifter bane, tvinges danskeren ud i en sandgrav, hvor han med bagvognen rammer en dækvæg.
Der går flere minutter, inden Tom Kristensen bil blev trukket fri. Der er tilsyneladende ikke sket store skader på bilen, og danskeren får den kørt tilbage til pit, hvor den i løbet af få minutter får skiftet de ødelagte karosseridele. Med Dindo Capello bag rattet kommer Audien på banen igen.
Hele manøvren koster Audi nummer 7 seks minutter, og dermed er Tom Kristensens bil nu dumpet fra en fjerde- til en ottendeplads, tre omgange efter den førende Peugeot.
Den skotske medkører Allan McNish siger til TV2, at Tom Kristensen ikke havde nogen chance for at undgå afkørslen, der kostede teamet to omgange.
- Men løbet er kun fem timer gammelt. Der er stadig næsten 19 timer tilbage, og meget kan ske endnu, siger Allan McNish optimistisk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned