Tony Martin har fokus på enkeltstart - og klassement
Den tredobbelte verdensmester i enkeltstart Tony Martin har allerede rettet fokus mod lørdag og Tourens enkeltstart, hvor tyskeren håber - og forventes - at vinde sin anden etapesejr i år.
Martin har indtil videre haft svært ved at holde hestekræfterne tilbage, men de kommende dage i bjergene skal der spares på reserverne.
- Jeg ser frem mod enkeltstarten, som er mit store mål nu, siger Tony Martin.
- Som altid efter anden uge af Touren føler jeg mig træt, når jeg skal på cyklen. Det er hårdt at komme i gang også mentalt. Men motivationen til enkeltstarten skal nok komme.
Tony Martin har vundet verdensmesterskabet i enkeltstart de seneste tre år, og han vil være klar favorit til at vinde den 54 kilometer lange tidskørsel fra Bergerac til Perigueux.
Lykkes det, vil det være Omega Pharma-Quick-Step-rytterens mest succesfulde år i Touren med to etapesejre. Han har tidligere vundet enkeltstarter i Touren i 2011 og 2013.
Tony Martin får dog svært ved at være holde sig fuldstændigt i ro de kommende dage, fortæller han.
- Jeg vil forsøge at finde en god måde at spare noget energi, men jeg vil også arbejde aktivt for holdet, og måske se i finalerne, om vi kan finde på noget, men der bliver ikke noget med at køre min chance, som vi så tidligere i løbet, siger Martin.
Sportsdirektør Brian Holm vil gerne se tyskeren med fremme på tirsdagens og onsdagens etape. Han kan spare kræfter senere på ugen, lyder det, for han bør holde sig fremme i klassementet.
- Man bruger ikke synderligt flere kræfter på at sidde i et udbrud, end hvis man sidder i feltet. Når han taler om at spare sig, så vil jeg mene, at vi taler om torsdag og fredag.
- Tony ligger godt fremme i klassementet, hvor han ligger nummer 36, hvilket betyder, at han ikke skal starte for tidligt på enkeltstarten, siger Brian Holm.
På enkeltstarten starter den bedst placerede rytter sidst, og det regnes for en fordel at starte blandt de sidste, så man har de andre rytteres tider at køre efter.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie