Topscorer forlader NFH
Nathalie Hagman forlader NFH. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Nathalie Hagman har opsagt sin kontrakt med håndboldligaklubben og flytter til udlandet.
Håndboldligaklubben NFH fra Nykøbing mister en stor profil.
Svenske Nathalie Hagman har opsagt sin kontrakt for at flytte til udlandet efter denne sæson. Det oplyser NFH onsdag aften på klubbens Facebook-side.
Der har længe gået rygter i håndboldkredse om, at "Hagge", som topscoreren kaldes, måske var på vej til en klub i udlandet - og her har Rumænien blandt andet været nævnt. NFHs formand Henrik Hansen fortalte dog forleden til Folketidende, at man var i forhandlinger med Nathalie Hagman om at fortsætte samarbejdet, men det er altså ikke lykkedes for klubben.
Nathalie Hagman kom til NFH før denne sæson, og efter en lidt svær start, hvor hun lige skulle finde sig til rette, har hun markeret sig stærkt, og hun blev klubbens topscorer i Primo Tours Ligaens grundspil med 147 mål i 22 kampe - hvilket også gør hende til nummer to på den samlede topscorerliste efter Silkeborg-Voels Trine Troelsen med 180 mål.
Historien melder foreløbig ikke noget om, i hvilken klub højrebacken, som også kan spille højre fløj, fortsætter karrieren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned