Toptræner rykker ned på sidsteplads i kinesisk fodbold
Fabio Capello har været klubtræner i AC Milan, Juventus, Roma og Real Madrid. Nu er han i kinesiske Jiangsu Suning, der er rykket ned på sidstepladsen i ligaen. Foto: /ritzau/AP/Alexander Zemlianichenko / Arkiv
/ritzau/AP/Alexander Zemlianichenko / Arkiv
Fabio Capello overtog for en måned siden ansvaret i Jiangsu Suning, der nu er helt nede på sidstepladsen.
Toptræneren Fabio Capello har gennem tiden ført hold til mesterskaber og titler i Italien, Spanien og Champions League.
I øjeblikket står den 71-årige italiener med en lidt anderledes udfordring i kinesisk fodbold.
For en lille måned siden overtog han træneransvaret i klubben Jiangsu Suning, som han skulle forsøge at lede væk fra næstsidstepladsen.
Det er dog ikke gået helt som håbet. I weekenden blev Capellos hold i stedet sendt ned på 16.- og sidstepladsen i den pengestærke kinesiske liga.
Det skete efter et 0-1-nederlag til ligaens nummer to fra Shanghai SIPG, der var uden to af holdets største stjerner Oscar og Hulk samt træner Andre Villas-Boas. Alle tre har i øjeblikket karantæne.
Mens Shanghai SIPG ikke kunne stille i stærkeste opstilling, havde Capello til gengæld brasilianerne Ramires og Alex Teixeira med en fortid i henholdsvis Chelsea og Shakhtar Donetsk med fra start.
Under Capellos ledelse er det blevet til to nederlag og en enkelt uafgjort for Jiangsu Suning, der på sidstepladsen har ni point efter 15 spillerunder.
Fabio Capello har tidligere været træner for Juventus, Roma, AC Milan og Real Madrid.
I 1994 førte han AC Milan frem til den samlede sejr i Champions League.
Capello har også været landstræner for England og Rusland.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie