Tottenham-træner hylder spillere som helte efter CL-brag
Træner Mauricio Pochettino kaldte det uforståeligt, da Tottenham sendte Manchester City ud i CL-mørket.
Mauricio Pochettino kunne onsdag aften juble, da Tottenham på dramatisk vis sikrede billetten til Champions League-semifinalen.
Det stod klart efter et næsten uvirkeligt drama i returkampen mod Manchester City, hvor Tottenham mødte op med en 1-0-føring.
Efter fire minutter var City foran, for kort efter blot at se Tottenham vende det hele til en 2-1-føring, inden City førte 3-2 efter 21 minutter.
Det hele endte med en 4-3-sejr til City, som fik en scoring i overtiden annulleret for offside, og så sendte 4-4 samlet Tottenham i semifinalen på reglen om mål scoret på udebane.
- Det var uforståeligt, som det sluttede. Jeg er så glad og så stolt. Mine spillere er helte. Jeg er så glad på deres vegne og for vores fans.
- Der skete meget i mit hoved (i afslutningen, red.). Skuffelsen var enorm, men så blev beslutningen ændret. Det er derfor, vi elsker fodbold. Vi viste stor karakter og stor personlighed. Det var en utrolig kamp, siger Pochettino ifølge uefa.com.
Den samlede sejr betyder, at Tottenham møder Ajax i semifinalen, efter at hollænderne både har sendt Real Madrid og Juventus ud af turneringen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned