Tour-dansker styrtede efter sammenstød med vejhelle
Kasper Asgreen er sendt til undersøgelse, efter at han kom galt afsted på mandagens afslutning. Den 24-årige dansker kom på cyklen igen efter sit uheld. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Kasper Asgreen (Quick-Step) ramte en midterhelle kort før målstregen på 3. etape og er sendt til undersøgelse.
Cykelrytteren Kasper Asgreen (Quick-Step) røg en tur i asfalten på afslutningen af 3. etape i Tour de France.
Tour-debutanten Asgreen kørte ind i en helle midt på vejen med få kilometer til målstregen i champagnebyen Épernay.
Holdkammeraten Michael Mørkøv sad i samme gruppe som Asgreen, da uheldet skete.
- Vi skulle egentlig bare rulle stille og roligt til mål, men så kørte han ind i en midterhelle, som han overså, siger Michael Mørkøv.
Mørkøv fortæller, at det var et alvorligt styrt. På Quick-Steps holdradio blev det dog meldt ud, at hans 24-årige holdkammerat kom op på cyklen igen og trillede til mål.
- Det var egentlig et meget grimt styrt, men jeg har hørt, han skulle være okay, siger Mørkøv.
I målbyen Épernay gik Asgreen rundt med en skramme i panden, men Tour-debutanten ville ikke sige noget. Kort efter blev han lagt ind i en ambulance og kørt væk.
Asgreen og Mørkøvs franske holdkaptajn Julian Alaphilippe vandt 3. etape efter solokørsel på de sidste 15 kilometer. Samtidig kørte Alaphilippe sig i løbets gule førertrøje.
Sportsdirektør Davide Bramati ser gerne, at Asgreen er klar til at hjælpe den franske holdkaptajn på 4. etape.
- Han gennemførte løbet, og nu er han med lægen i ambulancen.
- Vi må se, hvordan det går. Jeg håber, han er klar til i morgen (tirsdag, red.), hvor vi skal forsvare den gule trøje, siger Bramati.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned