Tour de France giver wildcards til tre velkendte navne
Cofidis med den temperamentsfulde sprinter Nacer Bouhanni på holdet har fået et af de fire wildcard til Tour de France. Foto: AP/Laurent Cipriani
AP/Laurent Cipriani
Tour de France satte torsdag navne på de 22 hold i årets løb. De fire wildcards blev uddelt som forventet.
Tre franske hold og et enkelt belgisk blev vinderne, da arrangøren af Tour de France torsdag uddelte wildcards til verdens største cykelløb.
Tre af de fire wildcards gik til henholdsvis Cofidis, Direct Energie og Fortuneo-Vital, som alle var med på rundturen i Frankrig sidste år.
Det sidste wildcard gik til det belgiske Wanty-hold. Holdet får debut i det hårde etapeløb.
I alt 22 hold deltager i Tour de France.
18 af dem er sikret automatisk adgang via deres status som World Tour-hold.
Blandt dem Astana, som formentlig tropper op med Jakob Fuglsang og yderligere et par danskere på holdkortet.
Både Jesper Hansen og Michael Valgren har sagt, at de er inde i billedet til en plads på Tour de France-holdet.
Det skete, efter Fuglsang selv havde proklameret, at han får mindste to af holdets øvrige tre danskere omkring sig, når han til sommer kører Touren som kaptajn på Astana-holdet.
Astanas sidste dansker er Matti Breschel.
Også en række af de øvrige deltagende hold har danskere på lønningslisten.
Det gælder Katusha (Michael Mørkøv og Mads Würtz Schmidt), Lotto Soudal (Lars Bak), Sunweb (Søren Kragh Andersen), Trek (Mads Pedersen) og Orica-Scott (Christopher Juul-Jensen og Magnus Cort).
Tour de France afvikles i 2017 fra 1. til 23. juli.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie